Spørgsmål? Ring på 71 99 42 09 (Man-Tor: 14-17, Fre: 14-15)

    RAM Mount til Kronrøret på Motorcyklen

    En kronrørsmonteret RAM Mount kugle er blandt vores bedst sælgende produkter. Søren, en af vores kunder, gjorde mig opmærksom på, at han ikke var helt imponeret af, at kuglen var så nem at dreje fra side til side, når den er monteret i kronrøret.

    Det satte jeg mig for at undersøge, og jeg må give Søren ret, kuglen kunne godt sidde bedre fast. Der findes heldigvis en meget simpel måde at opnå dette.

    Når du har fulgt anvisningen omkring montering, er det eneste du skal gøre at klippe en ganske tynd skive af den tilbageværende gummikegle, som bruges til at klemme ned i kronrøret. Denne tynde skive placeres mellem den øverste spændskive og den del som RAM kuglen sidder fast på. Herefter spænder du det sammen. Nu har du opnået friktion mellem delen der sidder i kronrøret og toppen, som ikke længere kan drejes fra side til side.

    Jeg håber denne lille forbedring kan være med til at du får større glæde af din kronrørsmonterede RAM Kugle.

    Skriv et svar